Indfør zoner med forskellig arkitektur, lav mere inddragende borgerhøringer og øg fleksibiliteten for brug af ejendomme i bymidten. Det er opskriften på stærkere lokalplaner, skriver byplanlægger Ian Livingstone.
De mange debatindlæg i Byrummonitors serie ’Svære lokalplaner’ giver interessante bud på, hvordan man forbedrer indretningen af vores byer. Flere af dem synes dog fokuserede på at give mulighed for at stille flere krav. Men jeg tror faktisk, at det snarere er mere fleksibilitet, vi har brug for.
Her giver jeg tre bud på, hvordan man kan forbedre lokalplanlægningen.
Indfør zoner med forskellig arkitektur
I stedet for at indføre flere arkitektoniske detaljer og krav i lokalplaner bør man overveje, om arkitektoniske områder eller zoner inden for byområder giver bedre mening. Områderne, som for eksempel kan afgrænses i kommuneplanen, kan skabe klare arkitektoniske udtryk, der skal bygges efter og overholdes. Masterplaner leverer i øjeblikket disse til en vis – men ikke tilstrækkelig – grad.
Fremgangsmåden er især relevant i byområder med høj værdi, for eksempel områder med bevaringsværdige bygninger, som man ikke ønsker forstyrret af moderne byggeri.
Tilgangen ses i flere andre lande. I England har Ministry of Housing, Communities & Local Government introduceret ’The National Design Guide – Planning practice guidance for beautiful, enduring and successful places’. Guiden er et praktisk værktøj, der udstikker de rammer, som man i byområder kan implementere mere specifikke designguider inden for.
Lav mere inddragende høringer
Hvor det er relevant, kan lokalplaner opstille flere detaljer, såsom dispensation til øget byggehøjde. Enhver sådan afvigelse i lokalplanen fra den grundlæggende designguide skal være underlagt en tilstrækkelig periode med offentlig høring og nøje overvejelse af kommunen.
Endvidere bør offentligheden efter indsendelse af en ansøgning om byggetilladelse igen have mulighed for at kommentere forslagene. En sådan høring bør annonceres over for både naboer, online og i en lokal avis med tilgængelig information og lette muligheder for at kommentere, for eksempel gennem en app.
Høringen bør foregå som workshop-lignende møder i et åbent forum, hvor man bevæger sig væk fra det traditionelle ’os og dem’-miljø til en dynamik, der giver mulighed for diskussion og løsninger. Hvor mange krav, der skal stilles til høringerne i forhold til omfanget og betydningen af forslagene, bør fastlægges i planloven.
Det vil øge gennemsigtigheden og den offentlige deltagelse i overensstemmelse med mål nummer 6 i planlovens paragraf 1, stk. 2, og bidrage positivt til et mere inkluderende planlægningssystem.
I sidste ende vil beslutningerne blive truffet af kommunen, men kan formes effektivt af slutbrugere, hvis man bruger de korrekte metoder.
Øg fleksibiliteten
Det er endnu uklart, i hvor høj grad covid-19-situationen vil påvirke byområderne, især bymidterne. Skiftet til online detailhandel er blevet fremskyndet i nedlukningsperioden, hvilket især rammer mindre detailhandlere, der også var udfordrede inden pandemien.
Som et bidrag til at indføre zoner kan man øge fleksibiliteten ved at ændre i brugskravene. Det vil sikre ejendomme, hvis tilladte brug ikke længere er levedygtig, fra at stå tomme.
Planlovens paragraf 37 tillader i øjeblikket konvertering af ubrugte landbrugsbygninger til blandt andet boligformål, hvilket illustrerer, at tilgangen principielt er gangbar.
I både England og Holland har man givet mulighed for at ændre brugen af eksisterende kommercielle kontorlokaler til boligformål, også med midlertidig anvendelse. Den hollandske lovgivning opstod som en løsning på finanskrisen. I begge lande har ændringen øget boligforsyningen betydeligt og ført til mere overkommelige boligpriser – hvilket ville være kærkomment, ikke mindst i København.
En sådan lovændring skal selvfølgelig indføres med et robust sæt standarder for at sikre, at konvertering til boliger sker med høje standarder for levevilkår. Kommunerne bør opretholde en vis kontrol, men samtidig sikre en effektiv udvikling, der ikke nødvendiggør en ændring af lokalplanen, som blot vil forsinke processen med fatale konsekvenser for det allerede døende byliv.